19. December 2018 13:47
Navigation
Træk et Visdomskort
Draw a Wisdom Card
Blogs
Bog om magi
Presseomtale SQ

Anne Damgaard Sørensen har udgivet en bog med magiske kort!

- Foto: Torben Glyum

Af Dorthe Holm-Sørensen -Fredericia Dagblad

Ny bog med magiske kort!

Stop op og tænk over, om du er på rette vej, opfordrer Anne Sørensen i sin nye bog med visdomskort

I denne uge kom en ny bog på hylden i boghandlen. Det er Anne Damgaard Sørensens : SQ -Din indre diamant�.

Bogen indeholder vejledninger i at bruge SQ-kort - eller visdomskort, som Anne Sørensen også kalder dem - og med bogen følger 22 smukke, håndmalede kort, alle malet over de seneste fire år af Anne Sørensen selv.

-Det handler om at få kontakt til sin spirituelle intelligens (SQ), siger Anne Damgaard Sørensen.

-Det handler om at gribe de muligheder, der byder sig, uddyber hun.

Anne Damgaard Sørensen ser sine kort som den nøgle, der kan åbne ind til de mange psykiske lag, som vi hver især rummer. Når vi åbner til disse lag, får vi større mulighed for at leve i nuet og tage de valg, som vil gøre vores liv bedre og mere helstøbt i fremtiden.

Hun peger på en række situationer, hvor man kan bruge kortene til at gå i dybden med sit liv og sine valg.

-Det kan være situationer, hvor du skal tage et valg. Det kan være en daglig øvelse, hvor du enten forbereder dig på dagen - eller reflekterer over din dag. Det kan være perioder med kaos i dit liv. Eller når du erkender, at dit liv rummer for lidt magi. I alle tilfælde kan du bruge kortene til at få en bedre kontakt til dit indre skatkammer, siger hun.

Derfor er disse kort en mulighed for enhver, som vil afskaffe sit livs automatpilot og søge indsigt i sig selv. For det er her, Anne Damgaard Sørensens kort er et værktøj til, at man selv overtager styrepinden og træffer de valg, som er rigtige for den enkelte.

Virker det?

Mange spørger Anne Damgaard, om kortene virker. Hertil svarer hun altid: Ja, de virker for rigtig mange mennesker. Og de virker, fordi du i den spirituelle proces tillader dig at stille spørgsmål til det liv, du lever i dag- og fordi du dermed giver dig selv mulighed for at formulere svar til den fremtid, du ønsker dig.

Kortene er ikke tarotkort, men de er alligevel magiske:

-Magi er noget, alle mennesker kan få ind i deres liv. Der er måske ikke umiddelbart noget magisk ved at blive fyret, men et halvt år efter, når du sidder med dit drømmejob, så forstår du bedre magien, siger hun.

-Jeg er selv universitetsuddannet, fordi jeg altid har haft behov for at få en logisk forklaring og forstå ting. Jeg kan ikke forstå, hvorfor kortene virker, men det gør de siger Anne Damgaard Sørensen, der med bogen giver en vejledning i at tyde eller tolke kortene, som hun også kalder for visdomskort eller eventyrkort.

Bogen tager udgangspunkt i eventyr, og med eksempler fra eventyrenes verden forklarer Anne Damgaard Sørensen forskellige tolkninger af kortene.

Svar fra eventyr

Det er forskelligt, hvordan man bruger kortene. Man kan for eksempel trække et kort om dagen, eller man kan trække flere kort for at blive afklaret i en svær situation.

Med SQ-kortene kan man finde ned i nogle dybere lag i sig selv. Mange er stressede og så kan man bruge kortene som en tænkepause, hvor man stopper op og ser, om der er noget man ønsker anderledes i sit liv, siger Anne Damgaard Sørensen.

Bogen kan bruges selvstændigt sammen med kortene eller den kan bruges som en optakt til den næste bog, Anne Damgaard Sørensen sender på gaden til januar. Den hedder "Magi, Mirakler og Stjernedrys" og er bl.a. en samling casestories og en inspirationsbog, hvor kvantefysik indgår som dokumentation for magien og miraklerne i hverdagen.

Forlaget Stjerneanis står bag udgivelserne af Anne Damgaard Sørensens bøger, forlaget formidler distribution og salg til både private og boghandlere! -

Pressemeddelelse omkring SQ-Visdomskortene og tolkningbogen SQ-Din indre diamant

Alt for mange lever deres liv med autopiloten slået til. De lader den ene dag tage den anden. Vil du gøre op med dette, kan du finde hjælp i Anne Damgaard Sørensens 22 SQ-Visdomskort.

Kortene leder dig på vej til din indre Diamant. Men virker det? Sådan lyder det simple spørgsmål ofte, når en ny bog om det spirituelle kommer på gaden. Og hvorfor skal jeg tro det? Spørgsmålene er rimelige. Svarene enkle.

Ja, det virker for rigtig mange mennesker, og det virker, fordi du i den spirituelle proces tillader dig at stille spørgsmål til det liv, du lever i dag og fordi du dermed giver dig selv mulighed for at formulere svar til den fremtid, du ønsker dig.

Du har tre intelligenser mindst

Du kan finde sammenhænge i dit liv med din rationelle viden, din fornuft. Du kan arbejde med dine følelser. Men ved at tage din spirituelle intelligens alvorligt får du et redskab, som kan forene intellekt og følelser.

Det er denne tredje vej, Anne Damgaard Sørensen indvier os i gennem sine kort og bog: SQ - Din indre Diamant.

Anne ser sine kort som den nøgle, der kan åbne ind til de mange psykiske lag, som vi hver især rummer. Når vi åbner til disse lag, får vi større mulighed for at leve i nuet og tage de valg, som vil gøre vores liv bedre og mere helstøbt i fremtiden.

Slip fodfæstet blot en gang imellem

Anne Damgaard Sørensen peger på en række situationer, hvor du kan bruge kortene til at gå i dybden med dit liv og dine valg. Det kan være situationer, hvor du skal tage et valg.

Det kan være en daglig øvelse, hvor du enten forbereder dig på dagen, eller reflekterer over din dag.

Det kan være perioder med kaos i dit liv. Eller når du erkender, at dit liv rummer for lidt magi.

I alle tilfælde kan du bruge kortene til at få en bedre kontakt til dit indre skatkammer. Derfor er disse kort en mulighed for enhver, som vil afskaffe sit livs automatpilot og søge indsigt i sig selv.

For det er her Anne Damgaard Sørensens kort er et værktøj til, at du selv overtager styrpinden og træffer de valg, som er rigtige for dig.

En anmeldelse fra en bruger af SQ-Visdomskortene:

Jeg har stor glæde og inspiration af visdomskortene. Hver morgen trækker jeg et kort. Kortets ord understøttes af det magiske nøgleord med forklaring

Kaos-oplæg og magisk trekortsoplæg er hver især meget inspirerende og de 3 kort understøtter hinanden godt og giver værdifulde ideer til at komme videre med livet - en spirituel visdomsproces.

Arne

Om Anne Damgaard Sørensen

Forfatteren Anne Damgaard Sørensen har mange års erfaring som Tarotlæser. Hun har gennem de sidste 16 ½r udelukkende arbejdet som Tarotcoach, foredragsholder og underviser.

Anne har også arbejdet som billedmager med bl.a. Enkaustisk Voksmaleri, Akryl, Olie og Kridt. Billederne til Visdomskortene er fremkommet ved hjæp af teknikkerne fra voksmaleriet og en efterfølgende grafisk bearbejdning.

Undervejs i Anne kreative proces med at skabe kortene, er der blevet iblandet et drys af Magi. Brug kortene og mærk deres særlige Magi. Kortene vil vise dig vejen ind til din indre Diamant.

Bogen "Magi, Mirakler og Stjernedrys!"
Dorthe Holm-Sørensen Fredericia Dagblad skrev bl.a.:

Anne Damgaard S�rensen Fredericia, har også nu en ny bog om spirituel intelligens klar!

Knap to måneder efter den første bog om SQ, Spirituel Intelligens, fra Anne Damgaard Sørensens hånd, ligger den næste nu klar hos boghandleren.

Der er tale om en bog, der dels forklarer begrebet spirituel intelligens, dels er ment som inspiration for dem, der alligevel er på vej ind på det felt.

Anne Damgaard Sørensen forklarer og afdækker magien via kvantefysik og film, hun har set om emnet, men understreger, at det hele i virkeligheden er såre simpelt. Hvis du arbejder med din SQ, og tror på den, så vil dine ønsker gå i opfyldelse. Realistiske ønsker, vel at mærke.

I sidste halvdel af bogen bringer Anne Damgaard Sørensen flere vidneberetninger fra folk, der også har oplevet magi i deres liv. Der er ikke tale om kæmpe undere, men blot de der små finurlige dagligdags mirakler, som man kan opleve, hvis man er åben over for dem. Små tegn som andre måske overser.

Anne Damgaard opfordrer i bogen læseren til at åbne sig mere for den spirituelle Intelligens og magien i hverdagen og har skrevet bogen som inspiration for folk, der overvejer at begynde at arbejde med SQ.

Men vi kan allesammen have brug for bogen. For måske er der i virkeligheden slet ikke mere mellem himmel og jord, end hvad alle kan se -Vi er bare ikke så gode til at tolke tegnene, når vi oplever noget "underligt" og glemmer det derfor hurtigt igen. Måske kunne vi alle have gavn af at få lidt mere magi og stjernedrys ind i livet.

Desværre er begge udgivelser helt udsolgt. Men bogen "Magi-Mirakler og Stjernedrys" kan stadig lånes på de fleste biblioteker landet over .

7,050 Unikke besøg